|
Begrundelsen for ikke at følge afgørelsen: ”Den i sagen omhandlede bygning er oprindeligt opført i 1880 og belagt med stråtag. Min klient anførte tagbelægningen med karakteren K2 for så vidt angår stråtaget mod nord, som blev beskrevet som lettere slidt med en del mosbegroninger. Restlevetiden blev i den forbindelse korrekt anført til at være under 10 år.
Sælgeren af den pågældende ejendom oplyste, at der i dennes ejertid ikke havde været registret utætheder i tagfladen. Endvidere kan lægges til grund, at klager under nærværende sag, da denne klagede over min klients tilstandsrapport, heller ikke selv havde oplevet utætheder i tagbelægningen. Det kan således lægge til grund, at der som minimum er gået 2 år efter min klients besigtigelse af ejendommen til første gang, der registreres en utæthed i den pågældende tagflade.
Den pågældende tagbelægning skulle efter det oplyste være oplagt i 1983 og er således i dag 26 år gammel. Tagfladens alder er i øvrigt først kommet til min klients kendskab under nærværende sag og blev oplyst af klager selv.
Jeg bemærker ligeledes, at ejerskifteforsikringsselskabet ikke har ydet dækning idet man fra selskabets side gør gældende, at anmeldte forhold er beskrevet i tilstandsrapporten. Jeg bemærker ligeledes, at da klager tegnede den pågældende ejerskifteforsikring, var dækning for skade, som udgik fra det pågældende tag, undtaget netop på grund af bemærkningerne i tilstandsrapporten.
Køberen er således efter min bedste opfattelse blevet tilstrækkeligt advaret forud for aftaleindgåelsen.
Dette skal sammenholdes med, at såfremt beskrivelsen i min klients tilstandsrapport måtte vise sig at være klart fejlbehæftet, ville der være dækning under den tegnede ejerskifteforsikring.
På mig virker det som om, at den vurdering, der er foretaget af en tækkemand, som er antaget af klageren, har haft uforholdsmæssig stor betydning under nærværende sag. Uanset hvad tækkemanden mener, kan det lægges til grund, at det er muligt at reparere taget partielt, selvom der dog ikke kan gives garanti for sådanne reparationer. Man må dog kunne gå ud fra, at en sådan reparation vil sikre tagets tæthed i en periode.
Hvad angår i øvrigt tagets visuelle fremtræden på tidspunktet for tilstandsrapportens udarbejdelse, skal jeg henvise til tagrapportens sidste side i 4. afsnit, hvor det anføres, at ”taget giver ved besigtigelse nedefra og ved betragtning af tagskægget udseende af en rimelig lang restlevetid”. Dette er anført 2 år efter min klients besigtigelse af ejendommen.
Eftersom der ikke var synlige tegn på skader i tagfladen betragtet som klimaskærm på tidspunktet, da min klient besigtigede ejendommen, er det min opfattelse, at min klient ikke har handlet ansvarspådragende. Taget har været tæt på at være udtjent, men opfyldte stadig sin funktion til fulde. De bygningssagkyndige skal som bekendt ikke udtale sig om restlevetider og vedligeholdelsesstand.
Oplysninger fra klageren om eventuelle utætheder i tagfladen er ikke sikre. Således oplyste klageren til skønsmanden, at der var ”dråber på en sofa”. Der var dog ingen synlige tegn herpå under skønsforretningen, og skønsmanden har da heller ikke gået dybere ind i dette.”
|